Sag nr. 1
Klager var i denne sag utilfreds med, at apoteket i forbindelse med ekspedition af ”pillepas” havde bedt vedkommende om at efterlade pas, sygesikringsbevis og medicin på apoteket til dagen efter. Klager var endvidere utilfreds med, at vedkommende var blevet afkrævet oplysninger om sit rejsemål. Klager har ligeledes oplyst at have forladt apoteket for i stedet at bestille ”pillepasset” over nettet, men at dette ikke var klargjort, da vedkommende kom for at hente det på apoteket. Endelig fandt klager, at apoteket havde overtrådt sin tavshedspligt ved i sin udtalelse til nævnet at oplyse, hvilken type medicin, klager havde købt på apoteket.
Nævnet noterede sig, at Schengen-attester (”pillepas”) kun kan udstedes til brug for rejser, hvor der medbringes lægemidler, der findes på listen over euforiserende stoffer optaget i FN’s narkotikakonvention. Nævnet fandt derfor, at det er helt relevant, at apoteket afdækker, om de lægemidler, der medbringes, er omfattet heraf. Da Schengen-attesten endvidere kun har juridisk gyldighed i andre Schengen-lande, er det af hensyn til de rejsende hensigtsmæssigt, at apoteket spørger til rejsemålet, selvom rejsemålet ikke skal påføres attesten.
På den baggrund fandt nævnet ikke, at apoteket ved at stille de forskellige spørgsmål havde tilsidesat God Apotekerskik.
Apoteket har i sin udtalelse til nævnet afvist klagers påstand om, at apoteket skulle have forlangt at ville beholde medicin, pas og sygesikringsbevis. Nævnet fandt det ikke muligt at tage stilling til, hvilken af de modstridende forklaringer, der kunne lægges til grund. Nævnet fandt imidlertid, at den af apoteket beskrevne fremgangsmåde for udstedelse af ”pillepas” hensigtsmæssig.
Med hensyn til klagers synspunkt om, at apoteket har overtrådt sin tavshedspligt ved i sin udtalelse til nævnet at have oplyst om den medicin, klager har købt på apoteket, fandt nævnet, at disse oplysninger ikke var nødvendige for nævnets behandling af klagepunkterne i henvendelsen.
Sag nr. 2
I denne sag var klager utilfreds med, at apoteket uden først at spørge udlevede et andet (billigere) lægemiddel, end det, der stod anført på recepten. Klager har endvidere oplyst, at apoteksmedarbejderen blev sur, fordi klager bad om at få udleveret den medicin, klager var vant til.
Apotekeren har i sin udtalelse til nævnet bl.a. oplyst, at sagen har været drøftet med den pågældende medarbejder og i apotekets Samarbejdsudvalg. Apotekeren har endvidere oplyst, at der efter apotekerens opfattelse er tale om et ”kultursammenstød”, og at det ikke er lykkedes for den pågældende medarbejder at forklare substitutionsreglerne.
Nævnet noterede sig, at apotekerne ifølge lovgivningen er forpligtede til at udlevere det billigste lægemiddel i gruppen af lægemidler, som kan erstatte det ordinerede (substitution). Kunden kan altid forlange at få udleveret det lægemiddel, der er ordineret, ligesom lægen kan påføre på recepten, at der ikke må substitueres (”ej S”), men udgangspunktet er substitution.
Nævnet konstaterede på den baggrund, at apoteket har handlet i overensstemmelse med lovgivningen, men at det vil være naturligt, at kunden i forbindelse med udleveringen orienteres om, at der er foretaget substitution.
Nævnet bemærkede, at der mellem klager og medarbejder var stor uenighed om tonen”/ attituden, som hver især har udvist. Klager har oplevet, at medarbejderen har været sur og modvillig, mens den pågældende medarbejder har påtalt klagers adfærd. Nævnet fandt det på den baggrund ikke muligt at tage stilling til det præcise hændelsesforløb.
Sag nr. 3
Der blev klaget over mangelfulde oplysninger på tre apoteker om levering af Antistina Privin (øjendråber mod høfeber), idet de tre apoteker ikke har været i stand til at oplyse korrekt om forsyningen af Antistina Privin, ligesom klager ifølge klagen ikke blev vejledt om alternativt produkt.
Samtlige apoteker har i deres udtalelse til nævnet henvist til, at deres oplysninger vedrørende fremtidig levering stammer fra deres grossister, og at man i den pågældende sag har videregivet denne information til kunden.
Med hensyn til spørgsmålet om vejledning om alternativt produkt har ét apotek oplyst, at man på daværende tidspunkt ikke fandt grundlag for i den konkrete situation at oplyse om andre øjendråber mod allergi, idet klager ifølge apotekets opfattelse kun ønskede det specifikke produkt.
Et andet apotek har om dette spørgsmål mere generelt oplyst, at man har mulighed for at gå i dialog om valg af et alternativ til et produkt, der ikke umiddelbart kan skaffes.
Endelig har det tredje apotek oplyst, at det er sædvanlig praksis på apoteket at tilbyde alternativer, men at kunden mange gange ønsker at prøve om produktet kan købes et andet sted.
Nævnet noterede sig, at Antistina Privin har været udsolgt på det danske marked siden december 2010, men produktet først helt udgik 13. juni 2011.
Nævnet fandt, at det ikke kunne lægges apotekerne til last, at der ikke har været præcise eller entydige oplysninger om leveringen af det pågældende produkt.
Nævnet fandt imidlertid, at der bør rådgives om mulige alternativer til et produkt, der ikke umiddelbart kan skaffes, og at der efter nævnets opfattelse ikke er handlet i overensstemmelse med God Apotekerskik, hvis dette ikke er sket.
Sag nr. 4
Denne klage vedrørte problemer med at få medicin bragt til det ønskede udleveringssted. Klager har i sin henvendelse til nævnet anført, at der ofte går mellem 4 dage og en uge før apoteket sender medicin ud til udleveringsstedet, og at klager sidste gang måtte ringe til apoteket flere gange.
Apotekeren har i sin udtalelse til nævnet oplyst, at problemet opstår, når lægen ikke har anført på recepten, at lægemidlet skal sendes til et udleveringssted. Apotekeren har medsendt receptkvitteringer, som understøtter, at dette ikke er sket i alle tilfælde.
Nævnet fandt, at det måtte lægges til grund, at de rejste problemer skyldes, at klagers læge i flere tilfælde forsømmer at anføre på recepten, at lægemidler skal sendes ud til udleveringsstedet. Dette kunne efter nævnets opfattelse ikke lægges apoteket til last.
Sag nr. 5
Klageren var utilfreds med, at det ikke er muligt at købe ”pumper” (sprøjter) uden for normal åbningstid på et apotek med døgnvagt.
Apotekeren har i sin udtalelse forklaret, at det er apotekets almindelige praksis ikke at sælge injektionssprøjter udenfor den normale åbningstid. Politiken er fastlagt ud fra belastnings- og sikkerhedsmæssige overvejelser overfor personalet og andre kunder.
Nævnet fandt, at apotekets politik på området var velbegrundet ud fra bl.a. sikkerhedsmæssige hensyn, og den fandtes ikke at være udtryk for tilsidesættelse af God Apotekerskik.