Sag nr. 1

I denne sag havde klager har fået ordineret en recept på medicin, som skulle leveres til apotekets medicinudleveringssted. Lægemidlet blev imidlertid ikke leveret, hvorfor klager kontaktede apoteket. Apoteket havde i den forbindelse ifølge klager oplyst, at grunden var, at lægen havde udfyldt recepten forkert. Klager havde imidlertid set, at lægen havde anført på recepten, at medicinen skulle leveres til købmanden.  

Apotekeren har i sin udtalelse bekræftet, at medicinen ikke blev leveret til købmanden. Det skyldtes ifølge apoteket, at recepten var lagt på receptserveren men ikke adresseret til apoteket.  Herudover var leveringssted ikke anført i det rette felt. En kopi af receptkvittering vedlagt udtalelsen understøttede dette. 

Apotekernævnet lagde på baggrund af apotekerens udtalelse og den receptkvittering, der var vedlagt udtalelsen til grund, at lægen havde ordineret medicinen via receptserveren men ikke adresseret recepten direkte til apoteket.

I sådanne tilfælde modtager apoteket ikke information om, at der er en recept til ekspedition. Ekspedition vil derfor kræve, at der aktivt søges efter ordinationen på serveren. Forsendelsesoplysninger til f.eks. håndkøbsudsalg knyttet til et apotek skal – for at apoteket automatisk informeres herom – fremgå af det flet, der er beregnet hertil.  Skrives det, som det var sket i denne sag, blot i fritekstfeltet, er der en information, apoteket først kan se, når recepten er ”hentet ned”. 

Nævnet fandt derfor, at apoteket ikke kunne kritiseres for den manglende levering.  

Sag nr. 2 

I denne sag mente klager at være blevet snydt i forbindelse med køb af Glucosamin på apoteket. Klager har endvidere oplyst, at farmaceuten på apoteket havde talt hånlig til klager. 

Klager har uddybende oplyst, at vedkommende var på apoteket for at købe sin medicin. Her var tabletterne placeret på hylde med prisskilt, hvoraf fremgik, at de kostede kr. 119,50. Da farmaceuten ekspederede pakningen, var det imidlertid til en langt højere pris.  Klager forlangte varen til den lave pris. Dette afviste farmaceuten under henvisning til, at priserne fastsættes af Sundhedsstyrelsen. Ifølge klager har farmaceuten samtidig optrådt nedladende. 

Apotekeren har i sin udtalelse til Apotekernævnet oplyst, at man på apoteket har elektroniske prisskilte for alle produkter. Heraf fremgår varenummer, mængde og pris. Apotekeren oplyser, at produktet på grund af halvtomme hylder kan være rykket lidt skævt i forhold til prisskiltet. 

Apotekeren har i øvrigt afvist, at der er medarbejdere, der har udtalt sig som beskrevet af klager og kan ikke genkende hændelsesforløbet.

Apotekernævnet konstaterede, at klagers primære klagepunkt, der vedrører spørgsmålet om prisen på lægemidlet, er et civilretligt spørgsmål, som Apotekernævnet ikke kan tage stilling til. 

For så vidt angår spørgsmålet om den del af klagen, som vedrører personalets opførsel, bemærkede nævnet, at såfremt man lagde klagers beskrivelse af dialogen til grund, ville der være tale om en overtrædelse af God Apotekerskik. Der var imidlertid stor uoverensstemmelse mellem klagers og apotekets forklaring, og nævnet fandt derfor på det foreliggende grundlag det ikke muligt at fastlægge det præcise hændelsesforløb.