Sag nr. 1
I denne sag var klager utilfreds med apotekets rådgivning om valg af vitaminpiller i forbindelse med graviditet. Klager henvendte sig til apoteket for at købe D vitamin. Klager havde oplyst, at hun var gravid og fik anbefalet en bestemt multivitamin. Klager opdagede efterfølgende, at dette havde et indhold, som hun allerede fik via et andet produkt. Klager ønskede derfor at returnere eller ombytte produktet. Dette afviste apoteket.Klager er utilfreds med, at apoteket ikke har spurgt, om hun tog andre vitaminer i forvejen. Klager er også utilfreds med, at apoteket anbefalede et produkt, som var mærket med en bemærkning om, at det kun bør anvendes af gravide og børn under 1 år efter aftale med læge eller sundhedsplejerske.
Apotekeren har i sin udtalelse blandt andet oplyst, at forløbet formentlig skyldes en misforståelse. Apotekeren har i den forbindelse oplyst, at apoteket ikke har interesse i at sælge multivitaminer i stedet for D-vitaminer.
Ifølge udtalelsen tager apoteket som udgangspunkt ikke varer retur. Dette gælder dog, hvis der har været tvivl om apotekets rådgivning. Apotekeren har i sin udtalelse beklaget, at det ikke er sket i dette tilfælde og tilkendegivet, at klager kan kontakte apotekeren for at få sine penge refunderet.
Apotekernævnet lagde til grund, at situationen skyldtes en misforståelse, men at apoteket burde have imødekommet klagers ønske om at returnere eller bytte varen, idet der kan have været tvivl om apotekets rådgivning.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det var korrekt at anbefale klager det pågældende produkt henset til mærkningen om, at det kun bør anvendes af gravide og børn under 1 år efter aftale med læge eller sundhedsplejerske konstaterede nævnet, at der er tale om en pligttekst, som alle kosttilskud som udgangspunkt skal mærkes med, jf. § 6, stk. 1. nr. 8, i bekendtgørelse om kosttilskud. Nævnet fandt i den konkrete situation ikke grundlag for at kritisere apoteket for at anbefale vitaminproduktet.
Sag nr. 2
Klager anførte i denne sag, at apoteket på grund af fejl i bogholderiet havde nægtet at udlevere smertestillende medicin til klagers mor, tilsyneladende under henvisning til en ubetalt regning.Apotekeren har i en udtalelse til nævnet oplyst, at klagers mor var beboer på et plejehjem, som apoteket begyndte at levere medicin til i efteråret 2013. Apotekeren har i udtalelsen redegjort for apotekets og plejehjemmets informationsindsats overfor beboere og pårørende i den forbindelse, herunder om fremtidig betaling m.v.
På grund af mange udeståender havde apoteket besluttet ikke at give yderligere kredit til beboere med en gæld til apoteket på over 1.000 kr. Dette var ifølge udtalelsen tilfældet for klagers mor.
Apotekeren har i sin udtalelse understreget, at det altid er muligt at få udleveret medicin mod kontant betaling uanset skyldige beløb.
Nævnet fandt at kunne lægge til grund, at apoteket har gjort meget for at orientere beboere og rådgivning om de nye betalingsprocedurer.
Nævnet konstaterede, at det ikke er tilladt at nægte at udlevere medicin mod kontakt betaling på grund af et andet skyldigt beløb. Klager har anført, at det på grund af det skyldige beløb ikke var muligt – heller ikke mod kontant betaling – at få udleveret det ordinerede smertemedicin. Apotekeren fastholder, at man ikke har nægtet dette. Nævnet konstaterede på dette punkt således stor uoverensstemmelse mellem apotekets og klagers forklaring, og nævnet fandt derfor på det foreliggende grundlag ikke muligt at fastlægge det præcise hændelsesforløb. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere apoteket for manglende overholdelse af Godt Apotekerskik.
Sag nr. 3
I denne sag var klager utilfreds med apotekets behandling i forbindelse med køb af Bricanyl turbohaler.Klager har anført at være blevet tvunget til at prøve apotekets test turbohaler, som stod fremme. Klager mener, at det er uhygiejnisk og kan sprede smitte. Klager fik ifølge henvendelsen nogle dage efter halsbetændelse.
Apotekeren har i sin udtalelse til Apotekernævnet oplyst, at apoteket i den pågældende uge havde fokus på ydelsen TPI (Tjek på inhalationen). Apotekeren har forklaret, at der ved TPI altid anvendes engangsmundstykke, som kasseres efter brug. Ved ydelsen følges fastsatte retningslinjer, og ydelsen udføres kun af certificerede medarbejdere. Apotekeren har afslutningsvis oplyst, at apoteket altid respekterer en kundes ønske om ikke at gennemføre ydelsen.
Apotekernævnet noterede sig, at TPI er en ydelse, som tilbydes astmapatienter med henblik på at sikre korrekt brug af astmamedicin. Ved ydelsen anvendes et testdevice uden medicin. Det er et flergangsdevice, men hvor mundstykket udskiftes for hver gang.
Nævnet noterede sig endvidere, at klager har anført, at der ikke blev skiftet mundstykke, mens apoteket fastholder at dette er sket. Nævnet har i den forbindelse bemærket sig apotekets oplysninger om, at de fleste devices stod klar ved skranken, fordi apoteket den pågældende uge havde fokus på ydelsen TPI. Nævne fandt, at dette kan betyde, at der var skiftet mundstykke, allerede inden klager blev tilbudt ydelsen.
På baggrund heraf fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere apoteket for udførelsen af ydelsen TPI.
Apotekernævnet bemærkede endvidere, at det naturligvis skal være frivilligt at modtage ydelsen TPI. Klager har opfattet at være blevet tvunget til at modtage ydelsen, mens apoteket har afvist dette. Nævnet konstaterede således meget stor uoverensstemmelse mellem parterne på dette punkt. Der forelå for nævnet ikke yderligere oplysninger, der kunne understøtte den ene forklaring frem for den anden. Apotekernævnet fandt på den baggrund ikke grundlag for at kritisere apoteket i anledningen af ekspeditionen.
Sag nr. 4
Klager var i denne sag utilfreds med apotekerens håndtering af klagers anmodning om udskrift af oversigt over udleverede lægemidler til klagers søn.Klager havde i forbindelse med ansøgning om medicinbevilling til klagers søn bedt om en udskrift af apotekets ekspeditionsliste ca. 1 år tilbage i tiden.
Det fremgik af klagen, at apotekeren under henvisning til lovgivningen havde afvist at udlevere denne udskrift for et år men havde tilbud en udskrift for 3 måneder. Apotekeren gav ifølge klager udtryk for, at det ikke var apotekets problem, men at klager måtte gemme sine boner.
Klager havde dagen efter kontaktet apoteket igen og fik udleveret den fulde udskrift fra en medarbejder.
Apotekeren har i sin udtalelse til Apotekernævnet beklaget at have givet forkerte oplysninger om, hvor lang tid, der kunne udleveres ekspeditionsoplysninger. Apotekeren har endvidere oplyst, at klagers beskrivelse af hændelsesforløbet ikke er korrekt. Apotekerne har oplyst, at klager fik udleveret oplysninger for de 6 måneder, som apoteket umiddelbart kunne gøre. Apotekeren var ikke klar over, at man ved en teknisk ændring i systemet kunne udskrive yderligere 6 måneder. Det har apotekeren beklaget. Apotekeren har endvidere oplyst, at klager blev tilbudt hjælp på anden vis bl.a. via en beregning af egenbetalingen på baggrund af saldoen i CTR (Det Centrale Tilskudsregister). Dette havde klager afvist.
Apotekernævnet konstaterede indledningsvis, at spørgsmålet om apotekets pligt/ret til at udskrive ekspeditionslister er reguleret i persondataloven. Overholdelsen heraf påses af Datatilsynet og er således ikke omfattet af Apotekernævnets kompetence.
For så vidt angår spørgsmålet om apotekerens adfærd i forbindelse med ekspeditionen, var apotekeren ifølge klager afvisende overfor klagers problem, mens apotekeren ifølge udtalelsen har tilbudt på anden vis at hjælpe klager med de ønskede oplysninger.
Nævnet konstaterede, at der på dette punkt er stor uoverensstemmelse mellem klagers og apotekerens beskrivelse, og at nævnet på det foreliggende grundlag ikke har mulighed for at fastlægge det præcise hændelsesforløb. Apotekernævnet fandt på den baggrund ikke grundlag for at kritisere apoteket i for manglende overholdelse af God Apotekerskik.
Sag nr. 5
Denne klage vedrørte ventetiden på et apotek.Klager har anført, at man som kunde må vente op til 10 minutter, selvom der ikke er andre kunder, og at et apoteksbesøg kan tage op til 45 minutter.
Apotekeren har i sin udtalelse udtrykt stor undren overfor klagen, da apoteket generelt modtager positive tilkendegivelser om apotekets ventetider. Apotekerne har til udtalelsen bilagt ventetidsstatistik for de dage, klager har afhentet receptordineret medicin.
Apotekernævnet noterede sig, at det af statistikken fremgår, at der på ingen af disse dage har været en gennemsnitlig ventetid på over 5 minutter, at apoteket sjældent har ventetid på over 10 minutter, og at den gennemsnitlige ventetid de fleste dage er en del under 5 minutter.
Nævnet bemærkede endvidere, at Danmarks Apotekerforenings strategi for apotekerne indeholder en målsætning om, at den gennemsnitlige ventetid må være højst 5 minutter, og højst 5% af kunderne må opleve at vente mere end 10 minutter. Nævnet konstaterede, at apoteket holder sig inden for disse mål.
Apotekernævnet fandt på den baggrund ikke finder grundlag for at kritisere apoteket for manglende overholdelse af God Apotekerskik.