Sag nr. 1
Klager var i denne sag utilfreds med, at vedkommende på apoteket ville købe D3-vitaminpiller på recept men havde fået oplyst, at det ikke var muligt længere, hvorfor klager måtte betale ”håndkøbspris”.Apoteket afgav en udtalelse i anledning af sagen. Apoteket har i den forbindelse oplyst, at klager havde recept på et vitaminpræparat, som er en ikke-receptpligtig vare, og at klager tidligere havde fået udleveret dette på recept. Apoteket oplyste, at dette er dyrere for kunden, idet kunden opkræves et receptgebyr på 10 kr.
Apoteket har i udtalelsen anslået, at episoden kunne skyldes, at apoteket har foreslået kunden at købe varen i håndkøb for derved at spare recepturgebyret. Apoteket har endvidere oplyst, at klager efterfølgende har fået udleveret præparatet på recept.
Apotekernævnet noterede sig, at nogle håndkøbslægemidler samt stærke vitaminer og mineraler udleveret efter recept kan udløse medicintilskud eller refusion fra ”danmark”, hvilket indebærer, at det vil være billigere at få udleveret varen efter recept. Dette er imidlertid ikke tilfældet for så vidt angår D3-vitaminer. Klager har således ikke betalt mere ved at få udleveret præparatet i håndkøb i stedet for efter recept.
Apotekernævnet vurderede, at episoden kunne skyldes en misforståelse, hvor klager var af det indtryk, at det kan svare sig økonomisk at få udleveret produktet efter recept, og at apoteket muligvis forgæves har forsøgt at forklare klager, at dette ikke var tilfældet.
Apotekernævnet fandt imidlertid, at der ikke var faglige eller væsentlige økonomiske begrundelser for ikke at udlevere præparatet efter recept, idet nævnet bemærkede, at apoteket ikke har pligt til at opkræve receptgebyr ved receptekspedition af ikke-lægemidler.
Apotekernævnet noterede sig dog, at klager ved ekspeditionen ikke var påført merudgifter, og at klager efterfølgende som ønsket har fået udleveret præparatet efter recept,
Apotekernævnet fandt på den baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af apoteket.
Sag nr. 2
Klager var i denne sag utilfreds med apotekets receptekspedition, idet klager adskillige gange havde oplevet, at apoteket ikke havde (modtaget) en recept, men at samme problem ikke opleves på nabobyens apoteker. Klager angav i sin klage en række datoer fra maj til september 2016, hvor situationen var forekommet.Apotekeren afgav en udtalelse i anledning af sagen. Apotekeren har i den forbindelse redegjort for apotekets generelle arbejde med ekspedition af recepter, herunder medarbejdernes faglige kvalifikationer og apotekets IT- system. Det anførtes i den forbindelse, at apoteket anvender fagligt kompetent og erfarent personale, ligesom apotekets IT-system er velfungerende også i den periode, som klagen vedrører.
Apotekeren har generelt oplyst, at der er erfaring for, at recepter efterspurgt af kunder først senere er afsendt fra læge/hospital, hvorfor kunder kan gå forgæves. Apotekeren har supplerende anført, at klager på flere af klagers oplyste datoer har fået ekspederet andre recepter på apoteket uden problemer. Apotekeren kunne ikke ud fra klagen afdække hvilke lægemidler, apoteket ikke havde været i stand til at udlevere, men apotekeren har tilkendegivet, at man generelt tilbyder at kontakte receptudsteder, hvis der er akut behov. Apotekeren oplyste endeligt, at det ikke fandtes sandsynligt, at op til flere medarbejdere ikke har kunnet se en given recept, i det omfang den fandtes.
Apotekernævnet noterede sig, at forsinkelser i apotekets modtagelse af recepter kan forekomme, fx på grund af teknisk nedbrud.
Apotekernævnet noterede sig endvidere, at forsinkelser i nogle tilfælde skyldes forsinkelse fra den ordinerende læges side, ligesom nævnet noterede sig, at klager samme dage ifølge apoteket havde fået ekspederet (andre) elektroniske recepter.
Apotekernævnet lagde til grund, at der ikke på apotekets side er konstateret edb-problemer i den af klager nævnte periode, ligesom nævnet lagde til grund, at apoteket ikke har interesse i ikke at ekspedere modtagne recepter.
Apotekernævnet fandt på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at de oplevede problemer skyldes forhold på apoteket, hvorfor nævnet ikke fandt grundlag for at udtale kritik af apotekets service i forbindelse med receptekspedition.
Sag nr. 3
Der var i denne sag tale om en klage over apotekerens attitude i forbindelse med fire episoder, som i første drejede sig om diskretion og dernæst apotekerens adfærd i forbindelse med efterfølgende henvendelser på/til apoteket. Her har klager beskrevet apotekeren som højrøstet og aggressiv, ligesom apotekeren ifølge klager har smidt røret på ved klagers telefoniske henvendelse.Klager oplyste i sin klage, at klager selv var blevet sur over apotekerens adfærd og derfor havde råbt af apotekeren.
Apotekeren afgav en udtalelse i anledning af klagen. Apotekeren har i relation til spørgsmålet om diskretion oplyst, at formålet med at nævne navn og medicin er at sikre, at den rette medicin udleveres til rette person. Apotekeren har endvidere oplyst, at apoteket søger at behandle alle med respekt, men at apoteket ikke vil acceptere, at kunder optræder truende og aggressivt på apoteket eller i telefonen.
Klager har i en supplerende udtalelse fastholdt sin klage.
Apotekernævnet konstaterede, at der var meget stor uoverensstemmelse mellem klagers og apotekerens opfattelse af hændelsesforløbet og baggrunden herfor.
Apotekernævnet fandt, at det i sig selv er hensigtsmæssigt og nødvendigt, at apoteket i forbindelse med en ekspedition af en recept sikrer sig at der er tale om udlevering af den rette medicin til den rette person. Nævnet fandt det således ikke kritisabelt, at apoteket for at sikre sig dette kontrollerer navn og lægemiddel. Nævnet understregede imidlertid, at hvis dette er foregået på en måde som beskrevet af klager, vil dette ikke være i overensstemmelse med God Apotekerskik.
Med hensyn til de øvrige klagepunkter fandt nævnet at kunne lægge til grund, at situationen på apoteket og pr. telefon havde udviklet sig til en uhensigtsmæssig dialog. Nævnet fandt i den forbindelse, at apotekeren har et særligt ansvar for at sikre, at en respektfuld og konstruktiv dialog.
Apotekernævnet fandt imidlertid, at det med de foreliggende oplysninger ikke var muligt at afdække det præcise hændelsesforløb, hvorfor nævnet på det foreliggende ikke havde fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kritisere apotekerens adfærd i forbindelse med dialogen.
Sag nr. 4
Klager var i denne sag utilfredshed med, at apoteket havde udleveret et ordineret lægemiddel uden at beregne medicintilskud hertil.Det fremgik af klagen, at klager havde fået ordineret et lægemiddel, som klager forventede var tilskudsberettiget. Da klager fik lægemidlet udleveret på apoteket, bliver der ikke ydet tilskud, og på klagers forespørgsel oplyste apotekets medarbejder, at der ikke var tilskud til det pågældende lægemiddel.
Det viste sig efterfølgende, at den ordinerede læge havde forsømt at angive på recepten, at der skulle ydes tilskud til lægemidlet. Der er ved klagen vedlagt brev fra lægen, som oplyser, at klager var berettiget til tilskud, men at dette ved en forglemmelse ikke var anført på recepten.
Apotekeren afgav en udtalelse og bekræftede her selve hændelsesforløbet. Apotekeren tilkendegav i den forbindelse, at en forudsætning for at yde ”klausuleret tilskud” er, at lægen har angivet på recepten, at der skal ydes tilskud. Det var ikke sket for den pågældende recept.
Apotekernævnet konstaterede under sagens behandling, at der stort set var enighed om selve hændelsesforløbet. Der skulle derfor alene tages stilling til, om det kunne kritiseres, at apoteket ikke havde beregnet tilskud til lægemidlet i forbindelse med udleveringen eller nægtet at rette op på dette efterfølgende.
Apotekernævnet noterede sig, at det ordinerede lægemiddel ikke har generelt tilskud, men kan være forbundet med ”klausuleret tilskud”, hvilket betyder, at tilskuddet er betinget af, at lægemidlet ordineres til bestemte sygdomme eller persongrupper (generelt klausuleret tilskud). Apotekets beregning af tilskud forudsætter, at lægen har skrevet "tilskud" på recepten.
Apotekernævnet noterede sig endvidere, at lægen i denne sag ikke havde påført oplysning om tilskud på recepten, hvorfor apoteket ikke umiddelbart kunne yde tilskud.
Apotekernævnet fandt endvidere, at det ikke kan kræves, at et apotek i alle tilfælde undersøger om tilskudsangivelse fejlagtigt mangler. Bliver apoteket imidlertid opmærksom på, at dette kunne være tilfældet, vil det være hensigtsmæssigt at opfordre kunden til at kontakte receptudstederen med henblik på at få rettet op på dette.
Apotekernævnet lagde til grund, at apoteket i den konkrete situation i første omgang tilsyneladende ikke var blevet opmærksom på, at der kunne være tale om en person, der var berettiget til klausuleret tilskud.
Apotekernævnet bemærkede endvidere, at angivelse af tilskud er lægernes ansvar. Nævnet fandt derfor ikke, at det kan kritiseres, at apoteket i første omgang ikke har beregnet tilskud eller vejledt klager om at anskaffe ny recept.
Nævnet fandt imidlertid, at det i den foreliggende situation havde været muligt for apoteket at søge klagers problem løst på det tidspunkt, hvor apoteket af den receptudstedende afdeling blev gjort bekendt med, at der har været tale om en fejl/forglemmelse fra lægens side. I den foreliggende situation, hvor receptudsteders fejl er erkendt, fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, om apoteket havde søgt at hjælpe klager med en løsning.