Sag nr. 1 

I denne sag var klager utilfreds med, at apotekets medarbejder afviste muligheden for at tage imod klagers kanyleboks indeholdende biologisk medicin i injektionssprøjter. 

Apoteket havde i første omgang sendt en udtalelse, hvor man redegjorde for et forløb, der ikke kunne genkendes af klager, og som på flere punkter af klager blev beskrevet som direkte usand. 

Apoteket konstaterede i en efterfølgende udtalelse, at man har forvekslet klager med en anden person og har i en ny udtalelse blandt andet anført:

  • At personalet ikke erindrer, at der skulle have været problemer, konflikter eller uoverensstemmelser i forbindelse med ekspeditionen af klager
  • At medarbejderne afviser at have fremsat bemærkninger, som kunne give klager oplevelsen af at være blevet hængt ud som stiknarkoman. 
  • At personalet erkender, at der har været usikkerhed om, hvorvidt apoteket kunne tage bestemte lægemidler retur, der ikke var udleveret på apoteket. 

Apotekernævnet bemærkede i forbindelse med sagens behandling indledningsvis, at spørgsmålet om apotekets pligt til at modtage medicinrester ikke er omfattet af Apotekernævnets kompetence, idet dette er reguleret i lovgivning, hvis overholdelse påses af myndighederne. 

Med hensyn til forløbene på apoteket konstaterede Apotekernævnet, at der var stor forskel mellem klagers og apotekets oplevelse af dialogen i forbindelse med klagers henvendelser på apoteket. Klager oplevede sig udstillet af apoteket som stiknarkoman, mens apotekets medarbejdere ikke kan genkende dette. 

Apotekernævnet fandt at kunne lægge til grund, at klager oplevede apotekets afvisning som en mistænkeliggørelse. Apotekernævnet fandt imidlertid også på baggrund af apotekets udtalelser at kunne lægge til grund, at oplevelsen udsprang af medarbejdernes usikkerhed om apotekets pligt til/mulighed for at modtage det medicinaffald, som klager ønskede at aflevere på apoteket. Dette kunne dog have være afhjulpet ved apotekets nærmere undersøgelse af spørgsmålet. 

Apotekernævnet konstaterede, at der ikke forelå yderligere oplysninger, som kunne fastlægges forløbet i forbindelse med dialogen.

Nævnet fandt, at såfremt klagers beskrivelse af medarbejderens attitude lægges til grund, har dette ikke været i overensstemmelse med God Apotekerskik. 

Sag nr. 2

Klager var i denne sag utilfreds med, at apoteket afviste at tage medicin retur, som apoteket efter klagers opfattelse fejlagtigt havde udleveret, da klager skulle hente medicin til sin mor. 

Apotekeren har i en udtalelse i anledning af klagen oplyst, at man har udleveret den medicin, som var bestilt til klagers mor samme dag. Apoteket afviser således at have begået fejl. 

Apotekernævnet bemærkede i forbindelse med sagens behandling indledningsvis, at spørgsmål om fortrydelsesret/returret ikke er omfattet af nævnets kompetence. Nævnet bemærkede dog generelt, at der ikke efter købeloven er en almindelig fortrydelsesret, hvorfor man ikke uden aftale herom kan forvente at kunne returnere en vare, medmindre apoteket har begået en fejl. 

I relation til klagen drøftede Apotekernævnet apotekets håndtering af ekspeditionen og håndteringen af klagers ønske om returnering

Apotekernævnet noterede sig i den forbindelse apotekets procedurer for udlevering af medicin til pårørende. 

På baggrund af apotekets udtalelser, lagde Apotekernævnet til grund, at klager havde bedt om den medicin, der var bestilt til moderen, og at det var det, apoteket havde udleveret. 

Apotekernævnet fandt ikke grundlag for at kritisere denne fremgangsmåde og derfor heller ikke apotekets afvisning af ønsket om at returnere lægemidlerne. 

Apotekernævnet fandt således ikke grundlag for at kritisere apoteket for manglende overholdelse af God Apotekerskik. 

Sag nr. 3

I denne sag var klager utilfreds med, at apoteket i forbindelse med afslutningen på en produktreklamation insisterede på at udlevere et erstatningsprodukt, som klager ikke havde brug for, i stedet for – som først lovet - at få pengene retur. 

Apoteket bekræftede i sin udtalelse i anledning af klagen, at klager fik udleveret erstatningsprodukt, idet medarbejderen havde forstået, at klager havde brug for dette, og at klager først efterfølgende henvendte sig med produktet for at returnere dette og få penge tilbage. Apoteket har oplyst, at apoteket ikke kan tage lægemidler retur, når kunden har forladt apoteket. 

Apotekernævnet konstaterede i forbindelse med sagens behandling, at der var enighed om, at klager har fået udleveret og betalt for 2 pakninger af det ordinerede lægemiddel, men at der er uenighed om hændelsesforløbet, efter at produktreklamationen var afsluttet.

Apotekernævnet konstaterede endvidere, at der ikke forelå yderligere oplysninger, som gjorde det muligt at afdække forløbet og dialogen. 

Apotekernævnet fandt på den baggrund ikke grundlag for at kritisere apoteket for manglende overholdelse af God Apotekerskik.
 

Sag nr. 4

I denne sag var klager utilfreds med en medarbejders opførsel og sprogbrug. Klager beskriver medarbejderen som vred og irriteret, og at oplevelsen var meget ubehagelig. Da klager påtalte dette, ignorerede medarbejderen det. 

Apotekeren har i sin udtalelse i anledning af klagen beklaget klagers oplevelse på apoteket. 

Apotekernævnet noterede sig i forbindelse med sagens behandling, at apoteket ikke har bestridt klagers beskrivelse af oplevelsen, som beklages af apotekeren. 

Apotekernævnet lagde på den baggrund til grund, at klagers oplevelse ikke har været i overensstemmelse med God Apotekerskik.

Sag nr. 5

Klager var i denne sag utilfreds med forløbet i forbindelse med bestilling af medicin, som var i restordre. Klager har blandt andet oplyst, at apoteket havde lovet at kontakte klager, når man vidste, hvornår medicinen var på lager igen. Det skete ikke. Klager var af den opfattelse, at apoteket aldrig har bestilt din medicin, og at apoteket dermed har løjet overfor klager. 

Apotekeren har i en udtalelse i anledning af klagen blandt andet oplyst, at der havde været udskiftning blandt medarbejderne, og at det tilsyneladende har været tidligere medarbejdere, der har været involveret i sagen. Der har derfor ikke været muligt at få medarbejdernes udlægning af forløbet. Apotekeren har endvidere redegjort i sin udtalelse endvidere for sagsforløbet i forhold til bestilling og levering af den ønskede medicin. 

Apotekerne har beklaget, at apoteket havde lovet at kontakte klager, når lægemidlet var modtaget, og at dette ikke er sket. Apotekeren oplyser, at det er apoteket politik ikke at kontakte patienterne om restordre, da dette i praksis ikke er muligt for apoteket at sikre korrekt håndtering af dette.

Apotekernævnet fandt i forbindelse med sagens behandling ikke grundlag for at tilsidesætte apotekerens oplysning om, at apoteket havde bestilt det ønskede lægemiddel hos grossisten, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte apotekerens oplysninger om udskiftning i medarbejderstaben, hvilket har gjort det vanskeligt for apotekeren at fastlægge det præcise forløb.

Apotekernævnet konstaterede imidlertid i den konkrete sag, at der var enighed om, at klager var blevet stillet i udsigt at blive kontaktet af apoteket, når det bestilte lægemiddel var kommet på lager, og at apoteket ikke overholdt denne aftale. 

Apotekernævnet fandt derfor, at forløbet ikke havde været tilfredsstillende for klager og dermed ikke i overensstemmelse med God Apotekerskik.