Nævnsmøde 31-01-2023

Sag nr. 1 

I denne sag var klager utilfreds med apotekerens ageren i forbindelse med afhentning af medicin, hvor klager blev præsenteret for et pengekrav fra et tidligere køb, idet der her var opkrævet et for lavt beløb. Da klager påtalte det urimelige i dette, blev apotekeren vred og truende, ligesom apotekeren truede med inkasso. 

Apotekeren har i en udtalelse i anledning af klagen blandt andet oplyst, at man ved en fejl tidligere havde opkrævet et for lavt beløb, hvilket man blev opmærksom på ved fornyet bestilling. Det manglende beløb søgtes derfor efterreguleret ved ny ekspedition. Apotekeren har endvidere oplyst, at klager i den forbindelse optrådte følelsesmæssigt påvirket og aggressivt. Apotekeren valgte at afslutte dialogen ved at henvise til muligheden for at handle på et andet apotek og til muligheden for, at beløbet kunne opkræves via inkasso i stedet. 

Apotekernævnet konstaterede i forbindelse med sagens behandling, at der var uenighed mellem klagers og medarbejderens beskrivelse af hændelsesforløbet samt af dialogen i forbindelse med ekspeditionen, hvor spørgsmålet om efterregulering af betalingen opstod. 

Der forelå ikke yderligere oplysninger, som gjorde det muligt at afdække forløbet og indholdet af dialogen. Apotekernævnet fandt imidlertid anledning til at bemærke, at begge parter har ansvaret for en hensigtsmæssig dialog. 

Apotekernævnet fandt endvidere anledning til at bemærke, at udlevering af medicin mod kontant betaling ikke må betinges af betaling af eventuelle tilgodehavende for tidligere køb. 

Apotekernævnet noterede sig, at apoteker ikke må give nedslag i priser på apoteksforbeholdte lægemidler. Apotekernævnet lagde imidlertid til grund, at efterreguleringen skyldtes, at apoteket tidligere havde oplyst og opkrævet et for lavt beløb. 

Apotekernævnet fandt på den baggrund, at forløbet ikke havde været tilfredsstillende for klager og dermed ikke i overensstemmelse med God Apotekerskik.

Sag nr. 2 

I denne sag var klager utilfreds med, at apoteket trods udtrykkeligt ønske om noget andet på grund af parfumeallergi havde solgt en creme indeholdende parfume og med, at apoteket ved efterfølgende reklamation nægtede at tage cremen retur. 

Apoteket har afgivet en udtalelse, hvor man afviser klagen og oplyser, at medarbejderen på klagers spørgsmål om indhold af parfume oplyste at ville undersøge dette, men at klager hurtigt derefter tilkendegav, at det ikke var nødvendigt, da klager selv havde undersøgt det via en hjemmeside. Heraf fremgik det, at produktet var uden parfume. Apoteket afviste efterfølgende at tage cremen retur, da apoteket ikke havde fejlinformeret klager. 

Apotekernævnet konstaterede i forbindelse med sagens behandling konstateret, at der var stor uenighed om forløbet og dialogen. Klager anfører af være fejlinformeret vedrørende parfumeindhold i produktet. Dette afvises af apoteket, som oplyser, at klager selv fandt oplysninger vedrørende parfume på en hjemmeside. Klager og medarbejderen har gensidigt beskrevet hinanden som sure i forbindelse med den efterfølgende reklamation. 

Der forelå ikke yderligere oplysninger, som gjorde det muligt for Apotekernævnet at fastlægge forløbet, men Apotekernævnet bemærkede, at begge parter har ansvaret for en hensigtsmæssig dialog. 

Apotekernævnet fandt på ikke grundlag for at kritisere apoteket for manglende overholdelse af God Apotekerskik.

Sag nr. 3 

Der var i denne sag klaget over, man ved receptekspeditionen på apoteket efterspurgte klagers sundhedskort, og at apoteket ikke ville acceptere, at klager i stedet oplyste sit cpr-nummer, men efterspurgte billed-id. Der var endvidere klaget over, at der blev spurgt ind til, hvilke lægemidler klager ville afhente. Det ønskede klager ikke at oplyse, mens der var andre kunder på apoteket. 

Apotekeren har i en udtalelse i anledning af klagen blandt andet oplyst, at apotekets praksis er at efterspørge sundhedskort. Dette gøres, dels for at sikre, at kunden er den rette, og dels for at undgå at kunderne skal nævne deres cpr-nummer i andre kunders påhør. Apotekeren har endvidere oplyst, at det også er apotekets praksis at spørge til den ønskede medicin med henblik på at sikre korrekt udlevering. 

Apotekeren oplyser, at klager blev provokeret allerede, da der blev spurgt efter sundhedskortet, som klager ikke havde medbragt. Apotekeren oplyser at have forklaret klager om baggrunden for apotekets praksis, men afviser at have efterspurgt billed-id. 

Apotekeren bekræfter at have spurgt til, hvilken medicin klager skulle have, hvilket klager afviste at nævne. Apotekerne oplyser, at ekspeditionen derefter blev gennemført uden videre fra apotekets side, mens klager fortsatte med at vise sin utilfredshed. 

Apotekernævnet konstaterede i forbindelse med sagens behandling, at der var enighed om, at apotekeren har spurgt efter klagers sundhedskort og til, hvilken medicin klager ønskede udleveret. 

Apotekernævnet noterede sig, at dette er apotekets – og mange andre apotekers - generelle praksis for at sikre, at der udleveres rette og ønsket medicin til rette person under iagttagelse af sikkerheds- og diskretionshensyn. 

Apotekernævnet konstaterede, at der i den konkrete sag blev fundet en løsning såvel i forhold til, at klager ikke havde medbragt sit sundhedskort som i forhold til, at klager ikke ønskede at oplyse, hvilken medicin der skulle udleveres. Klager fik således ekspederet sin recept. 

Apotekernævnet fandt herefter ikke grundlag for at kritisere apoteket for manglende overholdelse af God Apotekerskik.