Nævnsmøde 10-12-2024

Afgørelser i forbindelse med møde den 10. december 2024

Sag nr. 1

Der var i denne sag klaget over, at apoteket havde afvist at tilbagebetale et afdrag fra klager på gæld til apoteket, hvilket klager ønskede, da klager fejlagtigt havde betalt to afdrag inden for samme måned.

Apotekeren bekræftede i en udtalelse i anledning af klagen, at apoteket havde modtaget to afdrag fra klager i samme måned, mens der ikke var modtaget aftalt afdrag i en forudgående måned, hvorfor apoteket afviste ønsket om tilbagebetaling.

Apotekernævnet konstaterede i forbindelse med sagens behandling, der var enighed om, at apoteket havde modtaget to afdrag på gæld i samme måned, og at apoteket havde afvist at betale det ene afdrag tilbage.

Apotekernævnet lagde apotekerens oplysninger om indgåelse af en afdragsordning og manglende eller forsinkede betalinger til grund.

På den baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere apoteket for ikke at refundere det ene af de to afdrag modtaget i samme måned, da dette udlignede det tidligere udeblevne afdrag. Apotekernævnet fandt derfor ikke, at apoteket havde handlet i strid med God Apotekerskik.

Sag nr. 2

I denne sag var klager løbet tør for den medicin, som klager anvendte efter behov mod epileptiske anfald. Da MitId var nede, virkede apotekets IT-system ikke. Klager var utilfreds med, at apoteket afviste at udlevere medicinen, uanset at klager kunne fremvise en recept på sin telefon. Klager var endvidere utilfreds med, at apoteket afviste klagers anmodning om at blive kontaktet telefonisk, når systemet virkede igen.

Apotekeren redegjorde i en udtalelse i anledning af klagen for kravene til apotekets kontrolfunktioner i forbindelse med ekspedition af recepter og udlevering af lægemidler, herunder kravet om, at lægemidlers ægthed skal kontrolleres elektronisk i forbindelse med udleveringen, hvilket ikke kan udføres, når MitId er nede.

Med hensyn til afvisningen af klagers ønske om at blive kontaktet, når systemet var oppe igen, oplyste apotekeren, at dette ikke ville være muligt på grund af ekstra travlhed på dette tidspunkt.

Apotekernævnet noterede sig i forbindelse med sagens behandling, at der var enighed om forløbet.

Apotekernævnet bemærkede, at spørgsmålet om apotekets afvisning af ekspedition af recepten var et forhold, som påses af Lægemiddelstyrelsen. Nævnet behandlede derfor ikke denne del af klagen, men bemærkede generelt, at myndighederne anbefaler borgere at have fornødenheder (herunder medicin) til 3 dage, ligesom det ikke kan forventes, at alle apoteker til enhver tid har alle lægemidler på lager.

Med hensyn til apotekets afvisning af klagers ønske om at blive kontaktet efter genoprettelse af systemet noterede Apotekernævnet sig apotekerens oplysning om, at dette ikke ville være muligt af ressourcemæssige grunde.

Apotekernævnet fandt, at en sådan service ikke kan forventes af alle kunder, men at det vil kunne være hensigtsmæssigt at yde en sådan service i særlige tilfælde på baggrund af en vurdering af den patientsikkerhedsmæssige risiko ved at måtte undvære lægemidlet.

Apotekernævnet fandt, at der i denne sag ikke var tale om et sådant særligt tilfælde.

På den baggrund fandt Apotekernævnet ikke, at apoteket havde handlet i strid med God Apotekerskik.

Sag nr. 3

Klager var i denne sag utilfreds med, at klager skulle oplyse sin adresse i forbindelse med afhentning af en medicinrulle, selvom klager brugte sit sundhedskort, hvor alle klagers oplysninger fremgik. Klager oplyste, at andre kunder ikke skulle oplyse deres adresse.

Apoteket oplyste i en udtalelse i en anledning af klagen, at apoteket altid ved afhentning af blandt andet dosisdispenseret medicin spørger kunden om en anden oplysning end navn, og at dette typisk er adresse. Dette sker for at sikre, at der sker udlevering til den rigtige person, og proceduren er indarbejdet efter en tidligere fejl.

Apotekernævnet noterede sig i forbindelse med sagens behandling, at der var enighed om, at apoteket bad klager om at oplyse sin adresse i forbindelse med, at klager afhentede dosisdispenseret medicin.

Apotekernævnet noterede sig endvidere, at klager opfattede dette som ydmygende og irriterende og udtryk for mistro, ligesom nævnet noterede sig apotekets oplysning om, at der var tale om en procedure, som havde til hensigt at sikre korrekt udlevering.

Det var nævnets vurdering, at der var tale om en fast rutine, som var indarbejdet efter en tidligere fejl begået på apoteket, og at der således ikke var tale om en håndtering særligt møntet på klager.

Apotekernævnet fandt på den baggrund ikke grundlag for at kritisere apoteket for manglende overholdelse af God Apotekerskik

Sag nr. 4

Klager var i denne sag utilfreds med en medarbejders adfærd i forbindelse med en ekspedition, hvor medarbejderen ifølge klager optrådte fjendtligt, da klager beklagede sig over, at et ordineret lægemiddel ikke var på lager, og at det var et problem, der havde stået på i årevis.

Der var desuden klaget over:

at medarbejderen hævede stemmen og kaldte klager ved navn, hvilket klager følte krænkende, ligesom klager følte sig tilsidesat og udskammet, da klagers navn dermed blev udleveret til andre kunder.
at medarbejderen truede med ikke at ville udlevere øvrige varer
at medarbejderen afviste at oplyse sit navn eller medarbejdernummer
at der ikke blev rådgivet om alternativ medicin.

Klager beskrev i sin klage den pågældende medarbejder som arrogant, ubehjælpelig, truende og uprofessionel.

Apotekeren bekræftede i en udtalelse i anledning af klagen, at apoteket ikke havde den ønskede pakningsstørrelse på lager, og at dette var baggrunden for den episode, der er klaget over.

Apotekeren afviste herefter klagepunkterne og oplyste herunder:

at det var standardprocedure for medarbejdere at tiltale kunder ved navn, og at formålet hermed er at sikre en personlig og direkte ekspedition samt sikre, at rette medicin udleveres til rette person
at det derfor ikke var medarbejderens intentionen at krænke klager ved at nævne klagers navn
at samtalen ifølge medarbejderen foregik i et roligt stemmeleje, og at det derfor ikke var medarbejderens opfattelse, at klagers navn blev delt med andre kunder på apoteket
at medarbejderen ikke truede med ikke at ville udlevere den ønskede medicin.

Med hensyn til medarbejderes afvisning af at oplyse sit navn eller medarbejdernummer oplyste apotekeren, at apotekeren var i stand til at identificere den pågældende medarbejder.

Med hensyn til den del af klagen, der vedrørte manglende rådgivning, oplyste apotekeren, at medarbejderen afstod herfra, fordi situationen på det pågældende tidspunkt var eskaleret, og medarbejderen derfor vurderede, at det var bedst for alle parter at afslutte ekspeditionen.

Apotekernævnet bemærkede i forbindelse med sagens behandling indledningsvis, at kravene til et apoteks varelager er reguleret i regler, som påses af Lægemiddelstyrelsen.

Apotekernævnet behandlede derfor ikke denne del af klagen.

Apotekernævnet konstaterede herefter, at der tilsyneladende var enighed om, at medarbejderen havde nægtet at oplyse sit navn til klager, og at medarbejderen afsluttede ekspeditionen uden at give klager yderligere information om lægemidlerne.

Apotekernævnet fandt ikke, at det kunne kritiseres, at medarbejderen i en tilsyneladende eskaleret situation ikke ønskede at oplyse sin identitet. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at apotekeren i tilfælde af en klage stort set altid vil kunne identificere den medarbejder, der har varetaget en ekspedition.

Apotekernævnet fandt heller ikke, at det kunne kritiseres, at medarbejderen i en tilsyneladende eskaleret situation ikke havde ønsket at forlænge ekspeditionen med yderligere information. Apotekernævnet konstaterede, at der herudover var stor uenighed om dialogen.

Apotekernævnet bemærkede, at der ikke forelå yderligere oplysninger, som kunne fastlægge indholdet af og tonen i dialogen. På den baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere apoteket for manglende overholdelse af God Apotekerskik.

Sag nr. 5

I denne sag var der klaget over, at apoteket havde nægtet at udlevere medicin på grund af en fejl fra klagers banks side, og at apotekets bud havde skældt ud, optrådt hånligt og højlydt overfor klager i forbindelse med opkrævning af et udestående. Det var endvidere klaget over, at apoteket havde givet fejlagtige oplysninger til klagers læge om klagers udgifter til medicin, og at apoteket havde sagt til flere taxaer, at klager var en dårlig betaler med det resultat, at et en taxa nægtede at bringe medicin ud til klager.

Apoteket redegjorde i en udtalelse i anledning af klagen for betalingsforholdet mellem klager og apoteket. Af udtalelsen fremgik, at klager dels havde afvist en betalingsaftale og dels ikke aktiveret ny betalingsserviceaftale. Apoteket havde leveret medicin til klager i denne periode.

Apotekeren afviste i sin udtalelse endvidere klagers beskrivelse vedrørende de øvrige klagepunkter.

Apotekernævnet noterede sig i forbindelse med sagens behandling apotekerens oplysninger om betalingsaftaler og betalingsforhold, og apotekets levering af medicin til klager. Nævnet konstaterede på den baggrund, at apoteket havde leveret medicin til klager i perioden.

For så vidt angår de øvrige punkter i klagen konstaterede nævnet, at der var stor uenighed mellem klagers og apotekets beskrivelse af forholdene. Apotekernævnet bemærkede, at der ikke forelå yderligere oplysninger, som kunne fastlægge forløbene.

På den baggrund fandt Apotekernævnet ikke grundlag for at kritisere apoteket for manglende overholdelse af God Apotekerskik

Sag nr. 6

I denne sag var klager utilfreds med apotekets adfærd i forbindelse med udstedelse af et ”pillepas” (Schengenattest).

Det fremgik af klagen, at klager, der skulle rejse til USA, opsøgte apoteket efter aftale for at få hjælp til udstedelse af et pillepas, efter at klager selv forgæves havde forsøgt at udfylde det online. Af en kollega, som kom til for at hjælpe den første medarbejder, som klager talte med, fik klager at vide, at klager skulle tale ordentligt til medarbejderen. Den pågældende kollega talte ifølge klager nedladende, og klager følte sig irettesat og blev ked af det. Klager satte sig grædende og ventede på at få pillepasset og blev tilbudt et glas vand.

Apoteket bekræftede i en udtalelse i anledning af klagen i det store hele de faktiske omstændigheder omkring udstedelse af pillepasset.

Apoteket afviste imidlertid klagers beskrivelse af medarbejdernes adfærd og oplyste, at klager blev vred, da farmakonomeleven, som i første omgang betjente klager, fortalte klager, at et pillepas kun var gyldigt i Schengenlande. Apoteket afviste endvidere, at den medarbejder, der trådte til, havde talt nedlandene eller irettesættende til klager og oplyste, at medarbejderen havde bedt klager tage det roligt og tale ordentligt, da klager fortsat var ophidset.

Apotekernævnet lagde i forbindelse med sagens behandling til grund, at den episode, der var klaget over, udsprang af usikkerhed blandt andet med hensyn til muligheden for at udstede pillepas til klagers rejse til USA.

Apotekernævnet konstaterede, at der var uenighed om dialogen i forbindelse med ekspeditionen.

Apotekernævnet bemærkede, at der ikke forelå yderligere oplysninger, som kunne fastlægge forløbet. På den baggrund fandt Apotekernævnet ikke grundlag for at kritisere apoteket for manglende overholdelse af God Apotekerskik

Sag nr. 7

Klager var i denne sag utilfreds med, at klagers samlever havde fået oplyst af en medarbejder på apoteket, at et receptordineret lægemiddel mod betændelse i øregangen ikke var på lager og først ville være det tre dage senere, når en medarbejder i forbindelse med en henvendelse til apoteket efter to dage oplyste, at lægemidlet var på lager, og hele tiden havde været det.

Klager var endvidere utilfreds med, at en tredje medarbejder svarede ligegyldigt, da klager ved en efterfølgende henvendelse påtalte fejlen, og at medarbejderen - da klager udtrykte sin utilfredshed med dette - svarede, at klager var velkommen til at handle et andet sted.

Apotekeren afviste i en udtalelse i anledning klagen klagers beskrivelse hændelsesforløbet. Apotekeren oplyste blandt andet, at apoteket ikke havde lægemidlet på lager, da klagers samlever henvendte sig på apoteket første gang, men at en medarbejder oplyste klagers samlever om, at lægemidlet kunne bestilles hjem til dagen efter. Klagers samlever valgte ikke at få ekspederet recepten, men apoteket bestilte alligevel lægemidlet hjem. I forbindelse med en telefonsamtale to dage senere fik klagers samlever oplyst af en anden medarbejder, at lægemidlet var på lager, og at det ville blive lagt til side. Den pågældende medarbejder kunne ikke under telefonsamtalen svare på, hvorfor lægemidlet nu var på lager nu og ikke havde været det to dage tidligere.

Apotekeren oplyste endvidere, at klager kort efter mødte op på apoteket med en markant negativ attitude og fremkom med vedblivende negative ytringer om apoteket, alt imens en tredje medarbejder forsøgte at afklare, hvad der var gået forud. Da ytringerne på et tidspunkt oversteg den pågældende medarbejders smertegrænse, opfordrede medarbejderen klager til at overveje en anden leverandør af medicin. Medarbejderen oplevede ifølge apotekeren situationen som meget ubehagelig.

Apotekernævnet noterede sig i forbindelse med sagens behandling, at der var enighed om, at apoteket ved klagers samlevers første henvendelse oplyste, at lægemidlet ikke var på lager, og at apoteket ved klagers samlevers efterfølgende henvendelsen to dage senere oplyste, at lægemidlet nu var på lager. Herudover var der meget stor uenighed om forløbet.

Sag nr. 8

Der var i denne sag klaget over apotekets behandling, da klager, som lider af kroniske smerter, skulle hente Pamol på apoteket. Ifølge klager beskyldte en medarbejder på apoteket klager for at være misbruger.

Apotekeren fremsendte i anledning af klagen en udtalelse fra den involverede medarbejder.I udtalelsen afviste medarbejderen at have anklaget klager for overforbrug/misbrug. Medarbejderen oplyste, at vedkommende havde gjort klager opmærksom på, at lægen havde angivet et udleveringsinterval på recepten på 2 måneder, hvilket endnu ikke var indtruffet. Medarbejderen opfordrede derfor klager til at kontakte lægen, men udleverede (som en undtagelse) lægemidlet.

Apotekernævnet konstaterede i forbindelse med sagens behandling, at der var uenighed mellem klager og apotekets medarbejder om dialogen i forbindelse med ekspeditionen.

Sag nr. 9

I denne sag havde klager fremsendt en klage med tilhørende bilag med gengivelse af klager over tidligere forløb, som klager havde sendt til apoteket.

En del af klagen vedrørte et forhold fra september 2024, hvor apoteket ifølge klager afviste at have modtaget en bestilling på medicin fra klagers lægehus, mens det efterfølgende viste sig, at apoteket havde ekspederet recepten og sendt medicinen ud til klagers lokale udleveringssted. Dette udløste unødig kørsel og ulejlighed for klager og forsinkede klagers indtagelse af medicinen. Apotekeren bekræftede i en udtalelse dette forløb, som efter Apotekernævnets opfattelse ikke havde været tilfredsstillende for klager og dermed ikke i overensstemmelse med God Apotekerskik.

En anden del af klagen vedrørte to tilfælde i henholdsvis 2021 og 2023, hvor bestilte lægemidler ifølge klager blev leveret til det lokale udleveringssted senere end klager havde forventet. Apotekernævnet udtalte vedrørende disse dele af klagen, at hvis klager på baggrund af sin dialog med apoteket eller apotekets generelle leveringsvilkår havde en berettiget forventning om et bestemt leveringstidspunkt, som ikke blev indfriet, uden at klager blev orienteret herom, var de pågældende forløb efter Apotekernævnets opfattelse ikke i overensstemmelse med God Apotekerskik

Endelig var der klaget over, at klager i 2021 havde bestilt lægemidler til sig selv og sin ægtefælle. Ved afhentning af lægemidlerne kunne klager konstatere, at ægtefælles lægemidler ikke var i samme pakke som klagers, selvom de havde samme adresse. Apotekernævnet lagde på baggrund af en udtalelse fra apoteket til grund, at der var tale om en fast praksis fra apotekets side, som var etableret af hensyn til datafortrolighed. Apotekernævnet fandt denne praksis hensigtsmæssig og i overensstemmelse med God Apotekerskik.

Sag nr. 10

Der var i denne sag klaget over et forløb på apoteket, hvor klager var ankommet en lørdag kort før lukketid for at hente medicin til sig selv og sin mor.

Klager oplyste, at der på apoteket var gjort medicin klar til klagers mor, men at der var sket ændringer i klagers medicin fra sygehusets side dagen forinden. Klager kunne ikke selv huske navnene på den medicin, klager skulle have, og klager bad derfor om at se det igennem sammen med apotekets medarbejder. Medarbejderen måtte hente hjælp, men den tilkaldte kollega oplyste, at apoteket var ved at lukke, og klager blev henvist til at komme tilbage den efterfølgende mandag. Klager var løbet tør for medicin om torsdagen.

Apoteket bekræftede i en udtalelse i anledning af klagen i det store hele klagers beskrivelse af forløbet, herunder at klager kom til apoteket ca. 6 minutter før lukketid.

Da klager ikke vidste, hvilken medicin klager skulle have, blev det undersøgt, om der var kommet nye recepter, hvilket ikke var tilfældet. Den medarbejder, der blev tilkaldt, oplyste, at klokken var blevet 13 (lukketid), og at vedkommende ikke havde mulighed for at blive efter lukketid den pågældende dag. Apotekeren oplyste, at det ville have været muligt at hjælpe klager ved at slå op i FMK for at opklare tvivlsspørgsmål, hvis klager var kommet i bedre tid.

Apotekernævnet konstaterede i forbindelse med sagens behandling, at der i det store hele var enighed om de faktiske omstændigheder i sagen.

Apotekernævnet noterede sig, at klager havde en forventning om at kunne blive betjent også efter apotekets lukketid.

Nævnet noterede sig endvidere, at klager havde valgt at undvære sin medicin fra om torsdagen på grund af en samtale med sin læge fredag, men at klager først henvendte sig på apoteket om lørdagen kort før lukketid med anmodning om at få gennemgået alle ordinationer, hvilket ikke kunne nås inden for apotekets åbningstid.

Apotekernævnet fandt, at man som kunde ikke kan forvente en sådan service efter lukketid, når man ankommer til apoteket kort før lukketid. På den baggrund fandt Apotekernævnet ikke grundlag for at kritisere apoteket for manglende overholdelse af God Apotekerskik

Sag nr. 11

Klager var i denne sag utilfreds med, at apotekets medarbejder ikke var i stand til at svare på, om klagers børn på henholdsvis 10 år og 11 år kunne blive vaccineret og til hvilken pris. Klager var endvidere utilfreds med, at medarbejderen tilkendegav, at børnene kunne vaccineres hos egen læge uden omkostninger, og at det ikke var sikkert, at børnene kunne blive vaccineret på apoteket den førstkommende lørdag. Klager var endelig utilfreds med, at klager blev bedt om at oplyse sit telefonnummer, og at medarbejderen ved en efterfølgende opringning ikke svarede på klagers spørgsmål, men blot oplyste, at der skulle betales for vaccination af klagers børn. Klager følte sig i forbindelse med episoden fysisk fastholdt et sted og i en samtale mere end nødvendig, hvilket påvirkede klager psykisk.

Klager oplyste i en tilføjelse til sin klage, at klagers børn den pågældende lørdag blev vaccineret på apoteket uden problemer, og uden at der var kø.

Apotekeren oplyste i en udtalelse i anledning af klagen blandt andet, at en medarbejder på apoteket talte med klager om muligheden for, at klagers børn kunne blive vaccineret og om prisen herfor. Da det var første gang, klagers børn skulle vaccineres mod influenza, valgte medarbejderen at undersøge, om der var nogle erfarne vaccinatører var på arbejde om lørdagen, hvilket var baggrunden for, at medarbejderen bad om klagers telefonnummer.

Da børnene den pågældende lørdag blev vaccineret af en anden medarbejder, gav klager ifølge apotekeren udtryk for, at dialogen med den første medarbejder havde efterladt klager med en følelse af, at klagers børn ikke var velkomne på apoteket.

Apotekernævnet konstaterede i forbindelse med sagens behandling, at der var enighed om, at klager og en medarbejder på apoteket havde drøftet muligheden for at klagers børn kunne blive vaccineret på apoteket. Nævnet konstaterede endvidere, at der var enighed om, at medarbejderen bad om klagers telefonnummer for at vende tilbage med svar til klager, men at der herudover var uenighed om dialogen.

Sag nr. 12

I denne sag var der klaget over, at apotekets medarbejder kommenterede på klagers sygdomsforløb og udviste mangel på diskretion.

I en udtalelse fra apotekeren i anledning af klagen oplyste apotekeren generelt, at man gennem indretning af skranker med diskretionsrum og fastlagte procedurer forsøgte at sikre diskretionen. Apotekeren oplyste om den konkrete klage, at apotekeren flere gange havde haft tiltagende alvorlige samtaler med den pågældende medarbejder efter flere lignende henvendelser fra andre kunder, og at medarbejderen ikke længere er på apoteket.

Apotekernævnet lagde i forbindelse med sagens behandling til grund, at den pågældende medarbejder ikke havde udvist en tilstrækkelig grad af diskretion, og at forløbet derfor ikke havde været i overensstemmelse med God Apotekerskik.

Apotekernævnet noterede sig desuden apotekerens oplysning om, at apotekeren havde haft gentagne alvorlige samtaler med den pågældende medarbejder, som ikke længere arbejdede på apoteket.

Sag nr. 13

Der var i denne sag klaget over, at en medarbejder på apoteket udleverede granulat og ikke som foreskrevet en opblandet medicin, at medarbejderen ikke vejledte klager om, hvordan lægemidlet skulle gives til klagers søn, og at medarbejderen ikke gav klager mulighed for at stille spørgsmål. Der var endvidere klaget over, at medarbejderen ikke svarede på klagers efterfølgende spørgsmål om opblanding og ikke oplyste sit navn til brug for en klage. Der var endelig klaget over forkert klagevejledning.

Apotekeren bekræftede i en udtalelse i anledning af klagen, at den pågældende medarbejder ved en fejl havde udleveret lægemidlet uden at blande det op, og at der var tale om en utilsigtet hændelse (UTH), som apoteket havde registreret. Apotekeren oplyste endvidere, at apoteket samme dag ændrede sine arbejdsgange, så denne type hændelse ikke længere sker.

Med hensyn til medarbejderens opførsel/adfærd oplyste apotekeren, at dialogen mellem klager og medarbejderen ikke blev observeret, før apotekets kvalitetsansvarlige farmaceut undrede sig over stemningen. Ifølge farmaceuten bad klager på en intimiderende måde medarbejderen om at oplyse sit navn, hvilket medarbejderen afviste. Den pågældende medarbejder opsagde samme aften sin stilling.

Apotekeren afviste, at der var givet forkert klagevejledning, idet klager bad om en e-mailadresse for at kunne skrive en klage til apotekeren, hvilket medarbejderen imødekom, ligesom medarbejderen oplyste klager om, at ekspeditionsnummeroplysningen på kvitteringen er unik for den pågældende ekspedition, og at apotekeren derfor på baggrund af kvitteringen ville være i stand til at identificere den pågældende medarbejder.

Apotekernævnet bemærkede i forbindelse med sagen behandling, at spørgsmål om udlevering af det uopblandede lægemiddel var et forhold, som vedrørte den faglige virksomhed på apoteket, og som derfor hørte under Styrelsen for Patientsikkerhed. Apotekernævnet behandlede derfor ikke denne del af klagen.

Apotekernævnet noterede sig, at klager var utilfreds med, at medarbejderen i forbindelse med sin første ekspedition ikke vejledte klager om brugen af lægemidlet eller gav klager mulighed for at stille spørgsmål, og at denne del af klagen ikke var kommenteret i apotekerens udtalelse, formentlig fordi medarbejderen har opsagt sin stilling. Apotekernævnet lagde derfor klagers beskrivelse af forløbet til grund og fandt, at dette ikke var i overensstemmelse med God Apotekerskik

Apotekernævnet konstaterede endvidere, at der var uenighed om dialogen vedrørende klagevejledning. Apotekernævnet bemærkede, at der ikke forelå yderligere oplysninger som kunne fastlægge denne del af forløbet, og nævnet fandt på den baggrund ikke at have grundlag for at kritisere apoteket for denne del af klagen.

Sag nr. 14

Der var i denne sag klaget over, at apotekets medarbejdere havde virket ualmindeligt ligeglade, da klager bad om servietter, fordi klager havde blod på hænderne efter at have hjulpet en ældre dame, der faldt på gaden. Ifølge klager henviste medarbejderne klager til håndsprit i indgangen.

Der var endvidere klaget over, at de to medarbejdere på apoteket optrådte ubehøvlet overfor klager, og klager beskrev en fornemmelse af, at hun som kvinde blev mødt med fordomme og en uvenlig indstilling fra medarbejdernes side.

Apotekeren oplyste i en udtalelse i anledning af klagen, at klager kom ind på apoteket med blod på hænderne fra en anden person og fik tilbudt hjælp til vask og aftørring, men at klager forventede, at personalet skulle åbne en pakke desinfektionsservietter (som er til salg), hvilket medarbejderne afviste.

Apotekeren oplyste endvidere, at klager var grov i sin tone overfor medarbejderne, og at klager fik en fin behandling.

Apotekernævnet konstaterede i forbindelse med sagens behandling, at der var uenighed om enighed om forløbet og dialogen.