Afgørelser i forbindelse med møde den 3. marts 2026
Sag nr. 1
Der var i denne sag klaget over, at en medarbejder på apoteket flere gange uden faglig begrundelse have lukket klagers recept, og at samme medarbejder stillede spørgsmål til mængden af medicinen, klager ønskede.
Apotekeren bekræftede i en udtalelse i anledning af klagen, at den pågældende med-arbejder ved en fejl havde afsluttet recepten, da klager alene ønskede 1 ud af de 10 ordinerende pakninger udleveret.
Apotekeren oplyste endvidere, at klager nogle dage senere ringede til apoteket og gjorde opmærksom på fejlen. Den ansatte, der besvarede telefonopkaldet, havde ikke adgang til at slå op i Det Fælles Medicinkort (FMK), hvorfor det var nødvendigt for vedkommende at få en kollega til at genåbne recepten. Det ønskede klager ikke at vente på og afbrød samtalen. Da klager ikke længere var i telefonen, blev der ikke umiddelbart gjort mere i sagen
Apotekeren oplyste yderligere, at klager havde sendt 3 mails til apoteket om sin util-fredshed. Da apotekeren selv et par dage senere blev orienteret om sagen, tog apo-tekeren via apotekets it-leverandør initiativ til at recepten blev genåbnet, ligesom apotekeren skrev dette til klager samtidig med, at forløbet blev beklaget.
Apotekernævnet konstaterede i forbindelse med sagens behandling, at der var enig-hed om, at apotekets medarbejder havde afsluttet klagers recept, selvom der fortsat kunne udleveres produkter på recepten, men at der ikke syntes at være enighed om baggrunde for dette
Klager syntes således at være af den opfattelse, at medarbejderen lukkede recepten af faglige grunde, mens apotekeren har oplyst, at det skyldtes en fejl i forbindelse med den manuelle håndtering af ekspeditionen, hvor kun dele af den ordinerede mængde ønskedes udleveret.
Nævnet noterede sig også, at klager syntes at være under indtryk af, at apoteket ikke kunne genåbne recepten, mens apotekeren oplyste, at klager ikke ønskede at afvente, at en person med adgang til FMK, kom til telefonen.
Apotekernævnet fandt, at forløbet ikke havde været tilfredsstillende for klager og dermed ikke i overensstemmelse med God Apotekerskik.
Sag nr. 2
I denne sag var der klaget over et forløb på apoteket, hvor klager efter dyrkning af sin urin fik ordineret Ampicillin af vagtlægen.
På apoteket blev klager mødt med, at Ampicillin ikke var godt. Medarbejderen spurgte ind til dyrkningen af klagers urin m.v. og gik derefter uden at sige noget. Ef-ter lang tids venten (8-10 minutter) vendte medarbejderen tilbage efter i mellemti-den at have talt med sin chef.
Klager følte sig talt ned til og udskammet og beskrev oplevelsen som uetisk og magtfuldt og medarbejderen som uvenlig.
Apotekeren bekræftede i en udtalelse i anledning af klagen klagers beskrivelse af medarbejderens faglige betænkeligheder ved ordinationen af de pågældende præpa-rat men afviste klagers beskrivelse af medarbejderens adfærd og attitude.
Apotekeren beskrev i stedet, at klager fra start var tydeligt irriteret over at skulle stå i kø, ligesom klager var irriteret over, at blive spurgt ind til behandlingen, og at medarbejderen satte spørgsmålstegn ved lægens ordination. Apotekeren oplyste, at medarbejderen havde stort fokus på at nedtrappe konflikten, da klager var tydeligt frustreret, men at medarbejderen ikke ville gå på kompromis med sin faglighed og vigtigheden af den farmakologiske kontrol og receptkontrol.
Klager oplyste i en kommentar til apotekets udtalelse blandt andet at være blevet helt rask efter behandlingen med Ampicillin.
Apotekernævnet konstaterede i forbindelse med sagens behandling, at der var enig-hed mellem apotek og klager om, at medarbejderen havde stillet spørgsmål ved, om den ordinerede behandling var den bedste, ligesom nævnet noterede sig, at klager havde fundet dette ubehageligt.
Apotekernævnet noterede sig også, at apotekets medarbejder havde haft fokus på at sikre klager den mest korrekte behandling, og at medarbejderen havde fulgt apote-kets procedurer.
Set i lyset af det konkrete lægemiddel fandt Apotekernævnet ikke grundlag for at kritisere, at medarbejderen havde søgt at sikre klager den rette lægemiddelbehand-ling.
Apotekernævnet noterede sig, at der var uenighed mellem apoteket og klager om di-alog og attitude i forbindelse med ekspeditionen, men at der ikke få forelå yderligere oplysninger som kunne afdække dette.
Endelig noterede nævnets sig, at klager fik udleveret det ordinerede produkt.
På baggrund heraf fandt Apotekernævnet samlet set ikke grundlag for at kritisere apoteket for manglende overholdelse af God Apotekerskik.
Sag nr. 3
Klager var i denne sag utilfreds med en apoteksmedarbejders adfærd, da klager hen-vendte sig for at hente sin medicin.
Klage beskrev et forløb, hvor medarbejderen ikke hilste på klager, men i stedet håndterede nogle kvitteringer fra den forrige kunde.
Klager oplyste, at apotekets telefon ringede, men at medarbejderen i stedet for at lade vedkommende vente i røret fortsatte telefonsamtalen i 5 minutter tilsynela-dende omkring en fejludlevering.
Da telefonopkaldet blev afsluttet, blev klager informeret om, at medarbejderen skulle foretage nogle yderligere opkald, og at det kunne tage lang tid. Klager har be-skrevet medarbejderen som sur og uden pli eller høflighed.
Apotekeren beklagede i en udtalelse i anledning af klagen forløbet og anerkendte, at medarbejderen ikke håndterede situationen på en god måde.
Apotekernævnet konstaterede i forbindelse med sagens behandling, at der syntes at være enighed mellem klager og apotekets medarbejder om forløbet.
Apotekernævnet noterede sig, at apotekeren har beklaget forløbet, og oplyst, at medarbejderen også var ked af, at situationen ikke blev håndteret bedre.
Apotekernævnet fandt, at forløbet ikke havde været tilfredsstillende for klager og dermed ikke i overensstemmelse med God Apotekerskik.